Forstå karaktererne i din tilstandsrapport

Har du fået en tilstandsrapport – og kan du ikke tyde hvad de forskellige dele af den betyder?

Her på siden gennemgår vi tilstandsrapportens karaktersystem. Om et øjeblik ved du hvad de forskellige karakterer, som dit hus har scoret, konkret betyder for dig. Læs med her, og bliv klogere.

IB: Ingen bemærkninger

Hvis du får en IB, så betyder det “ingen bemærkninger”. Det kan umiddelbart lyde neutralt og kedeligt, men det er også helst sådan du gerne vil have din tilstandsrapport til at være: uden bemærkninger. Hvis der var bemærkninger, så ville det være fordi der er elementer på huset, der er skadet eller kompromitterede. 

Tænk på denne karakter som topkarakteren, som dit hus kan score i en tilstandsrapport.

K0: Kosmetiske skader

Hvis du har fået en K0, så betyder det, at huset har en kosmetisk skade på det pågældende punkt. En kosmetisk skade er en skade, som udelukkende har at gøre med husets udtryk og udseende. 

Huset har altså ikke fået ødelagt noget, der går ud over husets funktion.

Kosmetiske skader er ikke akutte. Udbedring af kosmetiske skader skal enten ske for din egen skyld, eller for at gøre huset flottere og dermed nemmere at sælge.

K1: Mindre alvorlige skader

Har du fået en K1’er, så er der tale om en mindre alvorlig skade. En mindre alvorlig skade har ikke betydning nu og her for bygningens funktion, men det skal udbedres på et tidspunkt. 

Et eksempel på en K1’er kunne være revner i muren.

K2: Alvorlige skader

En K2’er er en alvorlig skade. Alvorlige skader har indvirkning på bygningens funktion – dvs. dit hus fungerer ikke ordentligt med K2’ere. Derfor skal de udbredres hurtigst muligt.

Et eksempel på en K2’er kunne være et hul i en termorude, der kompromitterer husets evne til at holde på varmen.

K3: Kritiske skader

En K3’er er dét, du allerhelst vil undgå. En K3’er udvikler sig nemlig til flere K2’ere eller K3’ere, hvis du ikke skynder dig at få det fikset med det samme. 

Et eksempel på en K3’er er hul i taget, der lader vand sive ned i tagkonstruktionen.

UN: Undersøges nærmere

UN står for “Undersøges nærmere”, og benyttes, hvis der er steder, hvor den byggesagkyndige ikke kan komme til – af den ene eller den anden årsag. En UN-karakter behøver hverken at være god eller dårlig, da du simpelthen ikke ved om der er noget at komme efter de pågældende steder.

Hvad gør jeg, hvis mit hus har fejl og mangler?

Hvis tilstandsrapporten viser, at huset har fejl og mangler, så kan du med fordel få håndværkere til at tage udgangspunkt i tilstandsrapporten, og udbedre fejlene. Så bliver huset nemmere at sælge – og du får bedre samvittighed med på vejen.