Har du kastet din kærlighed over en gammel sag, vis skønhed forduftede for mange år siden, men som du stadig kan se potentiale i? Så frygt ej – du har ikke spildt dine penge. Gamle møbler kan sagtens renoveres og genfinde sin gamle identitet eller finde en helt ny. Når man istandsætter et gammelt møbel, kan både små og store ændringer være med til at genoplive møblet. Derfor behøver man ikke at være uddannet snedker, for at kunne lykkes med opgaven.
Rengøring og reparation
Inden man påbegynder at restaurere sit møbel, kan det være en god idé, at starte ud med en grundig rengøring af møblet. Møbler opsamler nemlig hurtigt skridt, snavs, støv osv. som kan fjernes med varmt vand tilsat mild sæbe. Undgå at benytte stive børster og opvaskesvampe, da disse nemt kan skade møblet. Brug derfor hellere en blød klud. Det er vigtigt at rengøre grundigt, så slutresultatet bliver lige som du have ønsket.
Når møblet er rengjort, er det tid til at finde sandpapiret og slibemaskinen frem. Ved at fjerne den gamle overflade, kan du komme ned til en ny overflade, som du kan give dit helt eget personlige touch. Uafhængigt af materialet møblet er i, bør man altid benytte sandpapir af høj kvalitet. Bruger du for grov sandpapir, kan du ende med at ødelægge den nye overflade. Derfor kan det være en god idé at forhøre sig hos sit lokale byggemarked, hvis man er i tvivl. En slibemaskine kan gøre det lettere for dig, hvis møblet ikke har dybe kanter eller fine udskæringer, som man skal være forsigtige med.
Skulle møblet have taget skade af at stå gemt væk eller bare have skader fra dens lange levetid, kan du sagtens ordne skaderne selv. Spartel kan for eksempel bruges, hvis der er huller i en bordplade eller hvis en stol har fået et ordentlig hak. Er skaden større end hvad dine evner rækker til, bør man opsøge en professionel for råd og vejledning.
Nu til den sjove del
Efter alt det hårde arbejde, kommer man til den sjove del. Nemlig hvordan møblets udseende skal være. Hvis møblet er af høj kvalitet og i træ, bør man starte med at give det en gang grundmaling. Dette vil dække naturligt og forhindre skjolder. Derefter kan du vælge en farve, hvis møblet skal have det. Du kan også vælge at bruge olie, så møblet får et flot naturligt look. Derudover kan du for eksempel restaurere møblet med fine nye greb, som du kan finde her. På den måde kan du sætte dit helt eget præg på møblet og på den måde renovere et møbel, som ingen andre har.