Vi lever i en verden med et kæmpe overforbrug af forbrugsvarer. Der bliver produceret som aldrig før – købt som aldrig før – vi bliver syge som aldrig før – måske af plast – måske af alle de finurlige kemiske stoffer som ryger ned i alle vores varer. Er det ikke på tide, at vi finder tilbage til de gode gamle tider, hvor tingene blev produceret af naturlige materialer og godt håndværk…?
Spisestuen og køkkenet
I spisestuen og køkkenet findes der mange muligheder for en klimavenlig tilgang til indretningen. F.eks. kan du købe et af de mange fine gamle spisestel. Porcelæn er et super holdbart materiale og det er slet ikke umuligt at finde porcelæn som er mere end 100 år gammelt til en meget fornuftig pris.
Gå efter mærkevarerne – de holder længst
Som med så meget andet, så er det ofte mærkevarerne som holder til tidens tand – dels fordi der bliver passet på dem – men også fordi at der er anvendt gode materialer til fremstillingen. Et godt eksempel herpå er Bing og Grøndahl spisestel eller kaffestel. Bing og Grøndahl fabrikken er lukket for mange år siden, men det er stadig muligt at finde gode gamle spisestel fra fabrikkens begyndelse.
Stellet sommerfugl
Stellet Sommerfugl fra Bing og Grøndahl blev blandt andet produceret første gang i 1865 til lensbaron Carl Frederik Iuel-Brockdorffs og Julie Reedtz-Thott’s bryllup. Det er ikke svært at finde steldele til dette stel – så et flot bevis på, at porcelæn kan holde rigtigt længe. Stellet findes desuden i en version med guldkant som kaldes Kipling og en version med halvblonder som kaldes Dickens.
Danmarks nationalstel mågestellet
Mågestellet blev tegnet af Fanny Garde. Man antog før i tiden, at stellet fandtes i hvert 10. danske hjem. Så derfor er det blevet kaldt nationalstellet med god grund. De fleste kender de blå tallerkner med mågemotivet på.
Empire stellet
Empire stellet er også et af de populære valg fra Bing og Grøndahl. Stellet er pyntet med flotte blåmalede guirlander i Empire-stil og med et motiv at en blå blomst midt på varen.
Saksisk Blomst
Er du til mere farverige stel, så tjek eventuelt stellet Saksisk Blomst. Det er et stel i romantisk stil dekoreret med flotte og farverige blomster.
Hvor kan de købes?
Mange af de gamle stel kan ikke købes nede hos den lokale isenkræmmer. Der er brug for at tage fysisk ned i en antik butik eller en loppemarkeds- eller genbrugsbutik. Alternativt kan du finde de gamle stel online og her er mange muligheder. Der findes online antik foretninger, Den Blå Avis (DBA), Gul & Gratis og mange flere.
Tænk på klimaet
Hver gang du køber en brugt genstand, så produceres der én mindre ny genstand. Det hele handler om udbud og efterspørgsel. Én mindre genstand er lig med mindre co2 udledning som kommer os alle og kommende generationer til gavn.