Julepynt ud over det sædvanlige

Nogen laver det selv, andre arver det. Og så er der alle os, som kunne shoppe sig fattige i lækkert julepynt, som måske end da kan gå arv til vores efterkommere. Uanset om du er til DIY eller vil lade andre om det, kan man blive inspireret.

 

Vi kan alle være enige om at der er forskellige karakterer for julepynt. Desværre findes der så meget skrammel, som er sjovt lige i impuls-øjeblikket, på vej mod kassen i Bauhaus. Det eneste køb af julepynt man bliver rigtigt glad for, er det hvor kvaliteten er til at holde hele livet. Her er eksempelvis Bloomingville helt fantastisk.

 

Kvantitet frem for kvalitet er en måde. Så er den lette at gå i Panduru Hobby og købe en stak glitterpapir, og så er det bare i gang med en masseproduktion. Eller alternativt, hvis du er lidt mere kræsen at lave snefnug på perleplader. Det går hurtigt, er billigt og du kan på ingen tid fylde et stort juletræ.

 

Det børnene laver, som nok kun forældrene og bedstemødrene virkelig elsker, er også en måde. Der er jo historie og fortælling i det. Men lad os være ærlige, det forgår på en mærkelig måde, når det er pakket væk de resterende 11 måneder. Og året efter har det slet ikke samme wow-effekt.

 

Vigtigst er øjeblikket

Man husker det selv som barn, når der blev pyntet op, hørt julemusik og måske bagt, en kold december-lørdag, hvor vejret er typisk dansk. Det er nærmest en hel opdagelsesrejse for et barn, at gå på opdagelsesrejse i kasserne med julepynt.

 

Der er ikke grænser for hvor fantasien kan føre dem hen, hvis bare der er vat, til et snelandskab og en masse små figurer. Sådan husker de fleste det nok og alle med børn, ved at der bliver sat pris på det. Selv en 10-årig dreng kan fuldstændig glemme Roblox og Fortnite for en stund, og helt begive sig ind i en fantasiverden.

 

Så julepynt er næsten som med traditioner til et bryllup. Der skal være noget nyt, noget lånt… Sådan skal det også være her. Noget gammelt ragelse som faderen kan huske fra sit barndomshjem, men som har affektionsværdi. Men der skal også være det pæne og stilede, som passer i moderens indretningsstil i det ellers så stringente hjem. Og her passer glitter-guirlander og musetrapper i forskellig størrelse ikke altid helt optimalt.

 

Rigtig god jul